
Bella Color by Permin

Bella Color by Permin kombinerer alle de gode egenskaber fra vores klassiske Bella by Permin med smukke og levende farveforløb.
Den klassiske kombination af kid mohair og uld giver garnet det karakteristiske, langhårede udtryk, som mange strikkere elsker. Bella Color er let, blød og varm og skaber et luftigt og elegant resultat – selv i større projekter som sweatre, cardigans og kjoler.
De nøje sammensatte farveforløb skaber et levende og unikt udtryk i strikken, hvor farverne flyder naturligt over i hinanden. Det gør Bella Color by Permin til et oplagt valg til projekter, hvor garnet gerne må være med til at skabe det visuelle udtryk.
Bella Color by Permin er et alsidigt garn, der kan strikkes alene eller med flere tråde alt efter det ønskede udtryk. Selvom den vejledende pindestørrelse er 6 mm, kan garnet strikkes på alt fra 3½ mm til 15 mm. Det giver stor frihed til at eksperimentere med struktur, tæthed og udtryk. Kombinationen af det luftige look og de mange anvendelsesmuligheder har gjort Bella til et foretrukket garn blandt mange af tidens strikdesignere.
Bella Color by Permin består af 75 % kid mohair, 20 % uld og 5 % polyamid og har en løbelængde på ca. 145 m pr. 50 g.
Vi har herunder indsat nogle eksempler på opskrifter med Bella Color. Du kan finde mange flere under menuen "opskrifter/Bella Color.
Herunder finder du et udvalg af opskrifter med Bella Color. Ønsker du endnu mere inspiration, kan du gå på opdagelse HER.
Du kan også finde inspiration fra andre designere Se vores samarbejder med dygtige designere, der har skabt smukke opskrifter med vores garn.
Klik HER for at se eksempler på samarbejder og få inspiration til dit næste projekt.
Når du strikker med håndfarvet garn, kan du opleve at garnet lægger sig i ”farveklatter” i stedet for at fordele sig jævnt på dit arbejde. Dette begreb hedder pooling. Det skyldes, at farvesekvenserne i garnet gentager sig i forhold til dit maskeantal og strikkefasthed. Hvis du vil undgå pooling i dit strikketøj, så anbefaler vi, at du strikker skiftevis fra to forskellige nøgler garn. F.eks. to omgange fra ét nøgle og to omgange fra det andet nøgle. På den måde bliver resultatet mere ensartet at se på. Der findes gode videoer på YouTube, der viser hvad man kan gøre for at undgå pooling.
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det. Derudover er det vigtig at bruge et uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.
Tør dit strik ved at rulle det ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det herefter på et tørt håndklæde og træk det forsigtigt ud i opskriftens angivne mål. Lad det ligge fladt og tørre.
Vil du gemme vores farvekort til senere, kan du download det her.
| Farve på beslag: | Træfarvet |
|---|---|
| Størrelse: | 2 (4) 6 (8) 10 (12) år |
| Passer brystmål: | 54 (58) 64 (68) 71 (76) cm |
| Arbejdets overvidde: | 66 (71) 78 (82) 87 (92) |
| Hel længde: | 33 (36) 40 (44) 48 (50) cm |
| Ærmelængde: | Langt ærme: 36 (41) 46 (51) 56 (61) cm |
| Foto: | Modellen er 8 år, er 140 cm høj og bærer størrelse 10 år |
| Garn: | Nanna by Permin |
| Garn og garnforbrug: | 882306/Lys grå 3 (3) 3 (4) 4 (4) ngl. (Langærmet) og 2 (3) 3 (3) 3 (4) ngl. (T-shirt) |
| Vejledende pinde: | Rundp 4 og 5 mm (60 cm 2-6 år og 80 cm 8-12 år), strømpep 4 og 5 mm |
| Strikkefasthed: | 17 m x 26 p = 10 x 10 cm glatstrik på p nr. 5 mm |
| Beskrivelse: | Blusen strikkes ved at man slår m op til nakken på bagstykket og tager ud ved skuldrene. Samles m op i de udtagne m på bagstykket. Strikke over skuldrene, slås m op til hals. Ærmerne samles op i ærmegabskanten og strikkes ned. |